JEG ELSKER AT GØRE EN FORSKEL

At træne er en stor del af mig. Men det er ikke hele mig. Selvom jeg er meget seriøs i min træning og elsker at havde et mål, så banker mit hjerte for de nære ting i livet.

Min tilgang til at sammensætte et træningsprogram er at se hele mennesket. Ikke kun iagttage din figur og sammensætte et program, der kan styrke, balancere og optimere den krop du kommer med. Jeg vil gerne havde hele din historie om hvorfor, hvem du er og hvad denne træningsforandring vil betyde for dig. At træne skal ikke være en mekanisk proces. Sjælen skal med. Passion skal inkluderes og vi skal sammen finde den rytme, der giver dig resultat på lang sigt og glæde ved hvert fremmøde.

 

Træning er så meget mere end at møde op i fitnesscenteret. Det er et møde med os selv, både fysisk og mentalt. 

Med vægttræning får du adgang til dit kraftfulde jeg. Du kan opleve alt fra at blive total “høj” på din træning til at finde fuldstændig ro. På en og samme gang. 

 

Træning og kost går hånd i hånd. Derfor følger der altid en kostplan med. Fordi uden mad og drikke duer helten ikke. Det er ganske enkelt ikke muligt at havde overskud til at træne, hvis man ikke har spist, så der er energi og kræfter til det. Hvad og hvordan dit kostprogram ser ud, sammensætter jeg ud fra din livsstil. Til gengæld vil du opleve øget energi og overskud i hverdagen. 

 

Jeg er mor til to børn, er gift med mit livs kærlighed. Vi flyttede til Spanien for 10 år siden og driver nu Alhamre Fitnesscenter sammen. Vi som familie udlever vores drøm og passion. 

 

Jeg har været personlig træner i mere end 20 år. Har stillet op til krævende konkurrencer og ved derfor hvad det kræver at bygge sin krop og få synlige resultater. 

 

Vægttræning er for ALLE. Både dig der gerne vil understøtte en anden sport, vil styrke eller genoptræne din krop. For dig der gerne vil finde nøglen til at få den stærke fit krop du drømmer om. 

 

Vægttræning er for BÅDE mænd og kvinder i alle aldre. 

 

Min passion er at sammensætte et program og en kostplan så du får tændt den livsglæde, der er forbundet med at træne.